Du kan trygt drikke vandet fra Lillevorde Vandforsyning
Den seneste tids omtale af forskning, der kæder nitrat i drikkevand sammen med risiko for tarmkræft, har givet en del omtale i medierne. Det er vigtigt at understrege, at forskerne taler om mulige langsigtede sundhedsmæssige påvirkninger ved længerevarende eksponering. På den baggrund anbefaler forskerne en ny og lavere grænseværdi på 6 mg/L.
Hos Lillevorde Vandforsyning ligger nitratindholdet i drikkevandet under den gældende grænseværdi, men over den foreslåede nye grænseværdi på 6 mg/L. Vandet overholder alle nuværende myndighedskrav, og du kan derfor fortsat trygt drikke vandet fra hanen.
Du kan se de senest analyserapporter på vores hjemmeside (vsk-vand.dk)
Bestyrelsen følger nøje udviklingen i den politiske behandling af grænseværdierne. Samtidig ser bestyrelsen på løsningsmuligheder, der kan sikre at vi fortsat kan levere godt drikkevand til dig.
Formand
Morten Lykke Olesen
Randbyvej 9, Lillevorde
9280 Storvorde
Velkommen til Lillevorde Vandforsyning. Lillevorde Vandforsyning forsyner ca. 166 personer (74 forbrugere) med vand.